Hvor mange telefoner har jeres virksomhed lige nu? Ikke cirka. Præcist. Og hvor gamle er de?
De fleste kan gætte på det første spørgsmål og slet ikke svare på det andet. Det er ikke sjusk. Det sker, fordi udstyr bliver købt løbende, af skiftende personer, til skiftende medarbejdere, over flere år. Ingen har besluttet, at der ikke skulle være overblik. Det forsvandt bare undervejs.
Hvad manglende overblik faktisk koster
Det er sjældent én stor regning. Det er mange små, og de er svære at få øje på, fordi de ligger spredt ud over året og over flere budgetter:
Har I 60 medarbejdere med firmatelefon, og kører bare fem abonnementer videre på enheder, der ikke er i brug, er det en udgift, ingen har besluttet at afholde. Den slags fanger et regneark ikke — den fanger kun et overblik.
- Hvem har hvad og på hvilke vilkår. Er det funktionsenheder, CYOD eller noget helt tredje.
- Nyindkøb I ikke havde brug for, fordi ingen vidste, at der lå tre enheder der var gen-klargjort.
- Hasteindkøb ved forskellige leverandører, giver udfordringer med reparationer og asset håndtering.
- Firmadata på enheder, I ikke kan gøre rede for – et GDPR-problem, der først bliver synligt, når nogen spørger.
- Dokumentation for indkøb til fremtidig budgettering.
Hvad Lifecycle Management dækker over
Lifecycle Management er ikke et produkt, I køber. Det er en strategisk måde at håndtere udstyr på, fra det bliver bestilt, til det forlader virksomheden igen. Fem faser:
- Indkøb. Én kanal, ét sted, faste priser. Ikke fem forskellige bestillinger fra fem forskellige personer.
- Klargøring. Enheden kommer opsat, med de rigtige apps og sikkerhedsindstillinger, klar til at blive pakket ud og brugt.
- Drift og support. Medarbejderen ringer til os, ikke til jeres IT-ansvarlige.
- Udskiftning. Planlagt, ikke akut. I ved på forhånd, hvornår en enhed skal skiftes.
- Videresalg eller bortskaffelse. Data slettes sikkert, og enheden får enten et nyt liv via forskellige frikøbs- og outletsmuligheder hos Mobitel eller bliver skrottet forsvarligt.
Alle faser er fuldt integreret i Mobitel PBC, dynamisk og agilt, så man som virksomhede helt selv kan vælge, hvor meget man selv vil tage del i ovenstående.
Udskiftet betyder ikke udtjent
Når en medarbejder får en ny telefon, er den gamle sjældent færdig. En iPhone, der bliver skiftet efter to år, har typisk to til tre gode år tilbage.
Vi gennemgår enheden, sletter alle data GDPR-sikkert og gør den klar igen. Derefter kan den sælges videre internt i den virksomhed, der ejer den, gennem vores outletshop. Medarbejderen får en velfungerende telefon til en fornuftig pris, virksomheden får en del af værdien tilbage, og enheden bliver ikke til elektronikaffald efter to år.
Det er den samme tanke, der ligger bag Mobitel PBC hos Sydbank, hvor medarbejderne selv vælger model, og vi håndterer alt det administrative bagved.
Har man en telefonprofil, hvor brugeren bare ønsker at forlænge sin brugsperiode, er det også muligt.
Hvornår giver det mening – og hvornår gør det ikke?
Lifecycle Management giver typisk mening, når mindst to af disse gælder for jer:
- I arbejder med firmabetalte telefoner (min. 10 stk.)
- Man ikke rigtig har en strategi for hvad man køber til hvem og hvorfor.
- I har medarbejdere, hvor en død telefon betyder tabt effektivitet.
- Ingen kan svare på, hvornår jeres ældste enhed er købt.
- Jeres IT-ansvarlige bruger tid på telefoner, som burde gå til andet.
Fælles for vores eksisterende kunders feedback er, at overblik, transparens og glade brugere giver et mærkbart udbytte på flere parametre.
Sådan kommer I i gang
- Vi kortlægger, hvad I har. Antal enheder, alder, abonnementer, hvem der har hvad. Typisk ét møde og et par dages arbejde hos os.
- I får et forslag med tal på. Hvad koster det i dag, hvad ville det koste samlet, og hvad kræver overgangen.
- I beslutter jer. Siger I ja, får I én fast kontaktperson, der kender jeres opsætning, jeres aftaler og jeres navn.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Hardware og abonnement kan holdes adskilt. De fleste vælger at samle det på sigt, fordi det bliver enklere, men det er ikke et krav for at komme i gang.
Det afhænger af, om I køber eller leaser. Begge dele er muligt, og valget påvirker både likviditet og regnskab. Det er en af de ting, vi regner igennem sammen med jer.
Den bliver slettet efter anerkendt metode, og I får dokumentation for det. Det er hele forudsætningen for, at en enhed overhovedet kan sælges videre.
Ja. Det hører under EMM og MDM, hvor I kan sætte enheder op, låse dem og fjerne firmadata uden at have telefonen i hånden.
Start med at få overblikket
I behøver ikke beslutte noget for at få styr på, hvad I har. Book et gratis teletjek, så gennemgår vi jeres nuværende opsætning og giver jer tallene – også hvis konklusionen bliver, at I skal blive, hvor I er.