Mød Thomas Voight Hansen
Hos Mobitel handler jobbet som Product Owner ikke kun om systemer og opsætninger. Det handler om at forstå kunderne så godt, at løsningen holder også den dag noget går galt.
- Technical Solution Specialist Product owner
- Mobitel Connect
Kunderelationer og personlige behovsanalyser
Noget af det, jeg virkelig værdsætter i mit arbejde, er muligheden for at tilbyde vores kunder telefoniløsninger, der er bygget komplet ud fra en personlig behovsanalyse.
Jeg kan godt lide at udfordre den klassiske tilgang og arbejde ud fra det, jeg kalder ”hvad nu hvis”-konceptet. For hvad nu hvis vi tænker løsningen lidt længere? Hvad nu hvis der sker noget uforudset – har I så stadig en løsning, der fungerer?
Det handler blandt andet om at sikre, at virksomhedens kald bliver navigeret korrekt, og at der er backup på backup i alle relevante kaldsflows. På den måde sikrer vi, at telefonien fungerer hele tiden.
Det, vi oplever efter et nyt setup, er en større ro hos kunden, et bedre overblik og mere tid til de rigtige opgaver. Medarbejderne får kun de kald, der faktisk er relevante for dem eller deres afdeling, og det skaber en mere effektiv og overskuelig hverdag.
Vores mål er at lave setups, der er simple i hverdagen, og skabe en mere effektiv arbejdsdag for hele virksomheden.
Jeg får lov til at nørde
I min stilling som Product Owner er det vigtigt for mig at komme helt ned i systemerne og forstå, hvordan tingene hænger sammen. Det handler både om at sikre, at løsningerne fungerer, som de skal, og om hele tiden at udvikle dem ud fra de ønsker og behov, der opstår over tid.
Vi møder tusindvis af forskellige ønsker og behov, og vi kan imødekomme rigtig mange af dem. Det kan vi blandt andet, fordi jeg får lov til at nørde i teknikken og bruge tiden på at finde løsninger, tænke anderledes og komme med idéer til videreudvikling.
Det er netop kombinationen af teknik, problemløsning og muligheden for at udvikle noget, der gør arbejdet mega spændende for mig.
Håndværker og fleksibilitet i hverdagen
Men det er ikke kun teknik, behovsanalyser, udvikling og nørderi, der fylder i min hverdag.
I Mobitel er der mange andre sjove og praktiske opgaver, som jeg også gerne tager del i – og det er faktisk noget af det, jeg elsker ved jobbet.
Når vi får nye kontorpladser, er jeg med til at sætte dem op. Det skyldes nok også mit ”lille” behov for, at kabler helst ikke skal være synlige, så vi ender gerne med kabelfrie arbejdsstationer. En arbejdsstation uden kabler er lig med mere luft på skrivebordet, hvilket resulterer i bedre overblik i hverdagen for mine kolleger.
Og hvis der skal bygges hyldesystemer på lageret, hænges billeder eller reoler op, fornyes en fuge eller tages en flagstang ned, fordi snoren er knækket i en storm, så tager jeg arbejdstøjet på og går i gang.
Jeg gør det, fordi jeg faktisk godt kan lide den slags opgaver. Men mindst lige så vigtigt er det, at jeg på den måde kan hjælpe mine kolleger. For mig handler det også om holdindsatsen – at vi hjælper hinanden, tager fat, hvor der er brug for det, og sammen får hverdagen til at fungere.
Det er den slags mennesker, der står bag jeres telefoniløsning
Hos Mobitel er det ikke tilfældigt, at jeres telefonopsætning fungerer, når det gælder. Det er resultatet af medarbejdere, der nørder i detaljen, tænker ”hvad nu hvis” og ikke er bange for at tage fat, hvor der er brug for det – uanset om det er i systemet eller på lageret.
Vil I høre mere om, hvordan en personlig behovsanalyse kan se ud for jeres virksomhed?